Populærbøger


Videnskabelige publikationer

Illerupprojektet   Webudstilling   Fotos    Artikler   Smykker m.v.   

Videnskabelige publikationer



Illerup Ådal bd. 1-2

I første del af Illeruppublikationen (Bd.1-2, 1990) behandledes typerne af spyd og lanser. Ved hjælp af typekombinationer lykkedes at etablere de kronologiske rammer, som er grundlaget for alle videre analyser. Dateringerne er tillige en forudsætning for at tolke de op mod 50 kendte, sydskandinaviske mosefund som krigsbytteofringer. Det arkæologiske materiale er et udtryk for konkrete begivenheder, der ikke kendes fra skriftlige kilder.



Illerup Ådal bd. 3-4

Næste trin i en arkæologisk analyse er normalt bestemmelse af det behandlede materiales udbredelse, i det foreliggende til-fælde bestemmelsen af krigsbyttets oprindelse (Bd.3-4, 1993), som blev belyst ved hjælp af krigernes, lokalt fremstillede, personlige udstyr. Det viste sig, at fjendtlighederne afspejlede politiske modsætninger mellem regioner, f.eks. at befolkningerne i Jylland, på Fyn og Sjælland forsvarede sig i fællesskab mod organiserede angrebsbølger, der udgik fra den skandinaviske halvø.



Illerup Ådal bd. 5-8

I behandlingen af pragtudstyret (Bd.5-7 og 8, 1996-1997) er abstraktionsniveauet løftet et trin. Der opnåedes et indblik i nordeuropæiske hæres hierarkiske strukturer, som afspejler de samfund, hvoraf de udgik. Beskrivelsen af sådanne strukturer vil ofte være et arkæologisk slutprodukt, men på grund af fundenes karakter er dette ikke tilfældet i forbindelse med Illerupundersøgelserne. Det synes nemlig muligt at aftvinge kildematerialet informationer, der indkredser og beskriver historiske begivenheder. Dermed bliver arkæologien til en art protohistorie. Den resterende del af Illerupprojektet skal belyse vigtige aspekter af nordeuropæisk "protohistorie" i det første halve årtusind e.Kr. Arbejdet med Bd.5-8 er udført i et internationalt samarbejde med forskere fra bl.a. Polen, Tyskland og Danmark. Det er hensigten at udnytte dette netværk i den resterende del af Illerup- publikationsarbejdet ved udarbejdelse af afgrænsede projekter, som dels danner grundlag for, dels indgår i de planlagte publikationer.



Illerup Ådal bd. 9-10

Det helt overvældende skjoldmateriale (Bd.9-10, 2001) på mere end 3300 fundnumre fra offerpladserne i Illerup, der nu offentliggøres, bidrager med mange nye facetter af romertidens bevæbning. Ikke mindst opnås et indblik i jernalderens teknologi og materialeudnyttelse. Gennem sammenligninger til våbengravenes indhold fremgår mosefundenes store værdi som kildemateriale.
Skjoldenes fragmentering som følge af den bevidste ødelæggelse, der fandt sted før deponeringen, har gjort det nødvendigt at analysere skjolddelene separat. Derved blev det tillige muligt at beskrive forskelle og ligheder på skjoldbeslag i hhv. mosefund og gravfund og videre at påvise regionale traditioner. Der er dog ingen tvivl om, at de væsentligste resultater er opnået gennem studiet af hele eller delvist fragmenterede skjolde i mosefundene. Hovedvægten er lagt på den rent arkæologiske behandling af fundstoffet, således at Illerupfundene herefter vil kunne anvendes af andre forskere. Der er ingen tvivl om, at det fremlagte materiale er et fundament for fremtidige undersøgelser.
Vi har kun i begrænset omfang inddraget naturvidenskabelige discipliner med den begrundelse, at hvis vi skulle udnytte bare nogle af de helt oplagte muligheder, ville en afslutning af Illeruppublikationen have lange udsigter. De omfattende vedbestemmelser og træteknologiske beskrivelser er en nødvendig undtagelse.



Illerup Ådal bd. 11-12

Marcin Biborski & Jørgen Ilkjær
Illerup Ådal Bd. 11: Die Schwerter. Textband. 2006. (412 sider)
Illerup Ådal Bd. 12: Die Schwerter. Katalog, Tafeln und Fundlisten. 2006. (414 sider)

I disse findes en omfattende præsentation ikke alene af verdens største samling af romerske sværd, nemlig dem fra Illerup Ådal, men også af sværdene fra andre mosefund og fra grave i hele Europa.
Sammen med sværdene behandles sværdskeder, og såvel sværd som sværdskeder belyser forholdet mellem Det Romerske Imperium og Nordeuropa. Det har vist sig at sværdklingerne for det meste er fremstillet i Romerriget, mens sværdgreb og sværdskeder er af blandet oprindelse. Delprojektet er udført i et samarbejde mellem universitetet i Krakow og Moesgård Museum.


Illerup Ådal bd. 13-14

Bd.13-14 omfatter grundpublikation af Illerupfundets resterende genstandsmateriale.



Tranbær Mosefund

Per Ole Schovsbo
2007 (88 sider)

Tranbær Mosefund, lidt syd for Vejle, er et af de små fund som er kommet til veje for mange år siden og derfor dårligt dokumenteret. Ved hjælp af matrikelnumre er det dog lykkedes at opnå et billede af fundenes spredning i mosen.
Tranbær er spændende, fordi fundet omfatter både våbendele og vogndele. Der er dog ikke fundet bevis for, at disse fundgrupper er ofret ved en og samme lejlighed. Forfatteren fremlægger i bogen for første gang det betydelige vognmateriale



Porskjær Mosefund

Anne Nørgård Jørgensen
2008 (250 sider)

Også Porskjær Mosefund er et gammelkendt mosefund, fremkommet i 1800-tallet, men indtil nu har kun begrænsede dele af fundet været præsenteret, hvilket i mange tilfælde har ført til misforståelser. Nu er hele fundet fremlagt, og sammen med andre mindre kendte mosefund fra perioden efter 400 e. Kr. har forfatteren beskrevet, hvordan offerskikkene ændrede sig i tidens løb.



Werkzeuge aus kaiserzeitlichen Heeresausrüstungsopfern

Andres Siegfried Dobat
2008 (117 sider)

Fremlæggelsen af værktøj fra mosefundene er et specialstudie, som fremhæver hærenes organisation i jernalderen. Håndværkere har fulgt med krigerne og har kunnet reparere såvel våben som andet udstyr på togterne. Opfattelsen af jernalderhærenes komplicerede struktur tydeliggøres.



Aktuelle Forschungen zu Kriegsbeuteopfern und Fürstengräbern im Barbaricum

Angelika Abegg-Wigg u. Andreas Rau (ed.)
2008 (369 sider)

I 2006 afholdtes et internationalt kolloquium på Gottorp Slot i Slesvig med mere end 80 deltagere.
20 forskere fra projektet ”Jernalderen i Nordeuropa” fremlagde de foreløbige resultater. Bogen indeholder desuden indlæg fra internationalt kendte specialister.
Tilsammen opnår man gennem artiklerne et godt indtryk af jernalderprojektets grundide samt dets internationale karakter.



Vegetation and environment in Nydam

Else Kolstrup
2009 (50 pages)

Også naturvidenskabelige problemstillinger belyses,- her gennem pollenanalyser. Forfatteren har beskrevet vegetationsudviklingen i og omkring Nydam mose, herunder også forholdene gennem de århundreder (200- 500 e. Kr.), da krigsbytteofringerne fandt sted.



Jernalderens Lægekunst

Annette Frölich
2009 (87 sider)

Forfatteren har gennemgået krigsbytteofringerne med henblik på at spore specialudstyr, der var beregnet på kirurgisk aktivitet. Analyserne viser at lægekyndige personer fulgte med på togterne udstyret med skalpeller, knoglesave, nåle og pincetter. Jernalderhærene var åbenbart forberedt på alle eventualiteter.


WEBMASTER

 Illerupprojektet   Webudstilling   Fotos    Artikler   Smykker m.v.