Er de mange genstande ofret på engang, eller er de nedlagt med jævne mellemrum gennem flere hundrede år? Dette spørgsmål kan afklares ved at se på fundet som et puslespil med 15.000 brikker. I forbindelse med ofringen blev mange genstande hugget i flere dele. Brudstykkerne kunne havne i to eller flere oldsagsdynger, og når det lykkes at forene dele fra forskellige dynger, ved vi, at disse er ofret ved samme lejlighed. I alt er det lykkedes at sammensætte mere end 1000 fragmenter, og derfor ved vi, at 90% af Illerupfundet blev ofret ved én og samme ceremoni. De resterende fund blev nedlagt ved tre senere ofringer.
Foto: Eksempler på sammensætning af genstande. | |  |
|