Vbenofferfundene fra Illerup dal. af Jrgen Ilkjr   En gang imellem hnder det, at et brndende nske gr i opfyldelse, i det aktuelle tilflde, at arkologien fik en manglende brik i hnde. Grundlaget for at afgre en hundred r lang diskussion om betydningen af de store vbenfund fra jernalderen blev skaffet til veje, da et nyt fund ved drning dukkede op i Illerup dal i 1950. Siden da er der foretaget udgravninger i perioderne 1950-56 og 1975-85, og gennem det seneste rti er udgivet indtil videre otte af i alt 14 planlagte bind om fundene og deres baggrund. Udsigt over Illerup dal 20 km sydvest for rhus

 Illerupfundene tolkes nu som krigsbytteofringer, idet en hjemlig forsvarer besejrede indtrngende fjender og derefter ofrede byttet i den davrende stjyske s. Mere end 15.000 stykker vben og hrudrustning fra perioden 200-500 e. Kr. er udgravet, og dermed er fundet det mest omfattende i sin art.

Men Illerup dal er ikke det eneste fund af krigsbytte. Fordelt over Danmark og den sydlige del af Sverige kendes et halvhundrede tilsvarende ofringer. Blandt disse er Nydam, Thorsbjerg, Vimose og Kragehul, der alle blev udgravet i forrige rhundrede og dermed har vret grundlag for senere tolkningsforsg. Omkring 1940 forel to forklaringer p mosefundene: Den ene tolkede fundene som omfattende ofringer af indsamlet krigsbytte, - den anden sagde, at fundene var akkumulerede, sm rlige ofringer af lokalbefolkningens eget udstyr. Men det var ikke muligt at afgre diskussionen, fordi forrige rhundredes udgravninger ikke var tilstrkkeligt dokumenteret. Fundenes indbyrdes placering og sammenhng kunne derfor ikke rekonstrueres. Frst med de nye udgravninger i Illerup dal var det muligt at lse det vsentlige tolkningsproblem.

Fra Illerup dal kendes i alt fire forskellige ofringer, men i det flgende skal vi kun beskftige os med den ldste ofring, den mest omfattende, fra en tidlig del af det tredje rhundrede e. Kr. Efter mange studier synes begivenhedsforlbet forud at kunne rekonstrueres p flgende mde:

I alt blev der udgravet 15.000 stykker vben og hrudrustning fordelt p 40.000 m2. Ofte fandtes dynger af genstande, som oprindeligt var omviklet med tekstiler. Efter 1800 rs forlb er disse dog forsvundet, og kun vben og krigerudstyr ligger tilbage.

En flde med mske 50 skibe og 1000 mand sejlede fra vestsiden af den skandinaviske halv ned gennem Kattegat for at angribe Jylland. Angriberne gik i land p Jyllands stkyst, men blev mdt af et velorganiseret forsvar, sammenbragt fra et strre landomrde. Forsvaret var effektivt, de fremmede blev slet og deres udstyr samlet sammen, destrueret og ofret i sen i Illerup dal. Vi ved ikke, hvor kampene fandt sted, men formentlig i ikke alt for stor afstand.

Fr ofringen fandt en bevidst delggelse sted. Svrd blev brkket itu og skjolde hugget snder. De runde genstande er skjoldbeslag, som dels er revet af skjoldbrdderne, dels deformeret af hug og slag

En del af offerceremonien bestod i at delgge vben og udrustning; efter delggelsen samledes udstyret i bundter, der blev omviklet med tekstiler, f.eks. krigerkapper, hvorefter det blev sejlet ud p sen og kastet overbord. Bundterne blev spredt i hele sen, der var 250 m bred og 400 m lang. 

     Gennem 18 r udgravedes oldsagsdyngerne en efter en, og deres indhold af svrd, spyd, lanser, skjolde, fyrtj, knive, kamme, romerske slvmnter, hesteudrustning, vrktj og meget mere dukkede op efter 1800 rs ophold i saflejringerne. En hrs udrustning blev bragt til museet, hvor det blev konserveret, beskrevet, ordnet og sammenlignet med tilsvarende materiale fra Sortehavet til Skotland og fra Afrika til Ishavet. 

     Det mosefundne materiale er usdvanligt p grund af bde mngde og bevaringstilstand. De basiske jordlag har konserveret jernet, sledes at f.eks. 200 romerske svrd ville kunne anvendes den dag i dag, blot de ikke var brkket og bjet i forbindelse med offerceremonierne. 

Sammenstning af brudstykker

Et af de vsentligste sprgsml, nemlig om vbenudstyret var ofret ved en bestemt lejlighed, eller om det var sammensat af sm rlige ofringer, kunne lses ved at sammenstte fragmenter af delagte genstande. Hvis f.eks. delene af et brkket svrd blev fundet i hver sin oldsagsdynge, mtte de to dynger vre ofret p en gang. Det er lykkedes at sammenstte mere end 1000 fragmenter, og vi ved nu, at mere end 12.000 genstande er nedlagt ved n bestemt lejlighed i begyndelsen af det tredje rhundrede e. Kr. 

 I alt er der fundet mere end 1000 fragmenter af bevidst delagte vben, som det nu er muligt at stte sammen. Hvis fragmenter af f.eks. et svrd er fundet i to forskellige oldsagsdynger, er disse ofret ved samme lejlighed.

Det er ogs tydeligt, at Illerupfundet bestr af fire forskellige ofringer p njagtigt det samme sted med op til et hundrede rs mellemrum. Derfor er det klart, at det var en lokalkendt befolkning, der udfrte ofringerne, men hvem var angriberne? 

     Dette sprgsml er belyst gennem et studium af de fremmede krigeres personlige ejendele i form af fyrtj og kamme, som er varierende i form og konstruktion, men karakteristiske for afgrnsede omrder. De 150 st fyrtj og kamme fra den ldste ofring i Illerup fortller, at angriberne kom fra vestsiden af den skandinaviske halv, dvs. det nuvrende Norge og de tilstdende dele af Vestsverige.

Efter mange rs undersgelser er det muligt at rekonstruere hesteudrustning og krigerudstyr fra Illerup dal. P lidt lngere sigt vil det vre muligt at genopstille den slagne hr, hvis udrustning blev ofret.

En hr fra romersk jernalder

Ofringerne omfatter tilsyneladende hele hrudstyr, og selv om vi kun har udgravet 40% af Illerup plads A, synes det alligevel muligt at beskrive hrens opbygning og dermed opn et indtryk af den bagvedliggende politiske struktur.

Rdmalede skjolde med beslag af slv og guld er pragtvben, som har tilhrt den fjendtlige hrs ledergruppe. Runeindskrifter navngiver flere af disse personer.

Disse masker af guldbekldt slv er skandinavisk hndvrk, som viser, at smedene beherskede presblikteknik, forgyldning og lodning allerede omkring 200 e. Kr.

Studiet af skjolde har vist, at der kan udskilles tre lag i hierarkiet, nemlig et topniveau med fem skjoldst, hvis beslag er forarbejdet af guld og slv, omkring 40 med beslag af bronze og 300 med beslag af jern. En sammenligning til samtidige gravfund synes at bekrfte lagdelingen. Den fremmede hrs strrelse betyder, at angriberne m komme fra et betydeligt geografisk omrde, og det er derfor nrliggende at forestille sig en militr sammenslutning, som igen afspejler de politiske forhold p den skandinaviske halv. 

   Forsvaret m have vret liges effektivt organiseret, og kun en sammenslutning af befolkningerne fra Jylland, erne og mske tilmed fra Skne har kunnet neutralisere angrebspresset. Illerup er, som allerede nvnt, ikke et isoleret fnomen, idet vi kender omtrent samtidige ofringer fra alle de landomrder, der stder op til Kattegat. Krigsbytteofringerne fortller om historiske begivenheder, som ikke er nvnt i de skrevne kilder. Arkologien bliver i Norden i rhundrederne e. Kr. til en sammenhngende fortlling og giver en detailleret beskrivelse af de nordeuropiske samfund udenfor det romerske Imperium.